Individuel eksporttilladelse

Du kan søge om en individuel eksporttilladelse, hvis du som eksportør har et behov, der ikke dækkes af en generel EU-tilladelse eller af en global tilladelse.

  • Opdateret 12. oktober 2023

Anvendelsesområde for individuel tilladelse

Den individuelle eksporttilladelse skal altid anvendes ved eksport af:

  • Produkter opført på kontrollisten til kunder uden for EU med undtagelse af de nærtstående lande.
  • Produkter omfattet af catch-all bestemmelserne.
  • Produkter opført på bilag IV til kunder inden for EU.
  • Produkter omfattet af sanktionerne mod Rusland, Iran, Syrien og Nordkorea.

Sådan søger du om individuel tilladelse

Du skal altid vedlægge en slutbrugererklæring til en ansøgning om individuel eksporttilladelse. Det er som udgangspunkt altid slutbrugeren, der skal udfylde erklæringen ud fra anvisningerne i skabelonen.

Send din ansøgning sammen med slutbrugererklæringen til Erhvervsstyrelsen via vores ansøgningsskema på Virk.dk.

Vilkår for anvendelse af den individuelle eksporttilladelse

En betingelse for anvendelse af den individuelle tilladelse er, at du som eksportør fører detaljerede optegnelser over eksporten. Desuden medfølger en række yderligere krav og vilkår til tilladelsen, som vil fremgå af det følgebrev, som du modtager med tilladelsen.

Gyldighed for individuel tilladelse

En individuel tilladelse er gyldig i to år fra udstedelsesdatoen.

Virk selvbetjening

Eksportkontrol - ansøgning om tilladelse til eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse

Ansøg, når din virksomhed skal eksportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual-use).