Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Grafit, metaller og software

Visse typer af grafit, metaller og software kræver eksporttilladelse til Iran. Her kan du læse om, hvilke produkter der kræver tilladelse.

Grafit og metaller

Eksport af grafit, råmetal eller halvfabrikata af metal listet i bilag VIIB kræver tilladelse forud for eksporten til Iran. Der er også krav om tilladelse til teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansiel bistand, lån eller eksportkreditforsikring, hvis produkterne er på bilag VIIB.

Software

Eksport af Enterprise Resource Planning-software konstrueret specifikt til brug i den nukleare og den militære sektor og listet i bilag VIIA kræver tilladelse forud for eksport til Iran.

Der er også krav om tilladelse til teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansiel bistand, lån eller eksportkreditforsikring, hvis produkterne er på bilag VIIA.