Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Oversigt over lovændringer

Få hjælp til at få et samlet overblik over alle lovændringer til en EU-retsakt ved hjælp af en konsolideret udgave af retsakten.

Samlet overblik over lovændringer – konsolideret udgave

En konsolideret udgave af en retsakt giver et samlet overblik over EU-lovgivning på området. Dsv. at alle ændringerne til en forordning fremgår af ét dokument.

Konsoliderede udgaver i EUR-Lex

Den konsoliderede udgave finder du i EUR-Lex på EU’s hjemmeside ved at søge på hovedforordningens årstal og nummer, fx år: 2014, nummer: 833 (vedr. Rusland). Når EUR-Lex har fundet forordningen, henvises der nederst i den relevante rubrik til: Seneste konsoliderede udgave: ex. 02014R0833-20141206. Ved at klikke på linket får du adgang til den seneste konsoliderede udgave af forordningen. Vær opmærksom på, at der går et par dage fra vedtagelsen af ændringer til, at de fremgår af en ny konsolideret udgave.

Hvis du ikke kender nummeret på hovedforordningen for det sanktionerede land, kan du finde nummeret i EU’s database under landenavnet. Hovednummeret er nummeret på den første forordning, der blev vedtaget angående landet.

Ingen retsvirkning

En konsolideret udgave har ikke retsvirkning, og med virkning fra den 1. juli 2013 er det altid retsakten offentliggjort i den elektroniske udgave af EU-Tidende, der har retsvirkning, jf. information i EU-Tidende nederst.