Sanktioner mod Ukraine - indefrysning og forlængelse
EU har besluttet at opdatere bilag I over personer, virksomheder og organer, som skal have indefrosset deres midler. Fire personer udgår af listen i bilag I: Viktor Fedorovych Yanukovych, Viktor Pavlovych Pshonka, Oleksandr Viktorovych Yanukovych og Artem Viktorovych Pshonka. Derudover forlænges sanktionerne mod Ukraine indtil d. 6. marts 2023.
Det fremgår af:
- Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1501 af 9. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine
- Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1507 af 9. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (forlængelse)
Ikrafttrædelsesdato: 13. september 2022.
Bemærk: Det er din/virksomhedens pligt at foretage indefrysning og straks at orientere Erhvervsstyrelsen om det, gerne pr. e-mail [email protected]