10.03.2022
Sanktionerne mod Rusland og Belarus skærpes yderligere
EU har besluttet at skærpe sanktionerne mod Rusland og Belarus yderligere på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine og Belarus’ involvering i heri.
Ændringerne fremgår af:
- Rådets forordning (EU) 2022/394 af 9. marts 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine
- Rådets forordning (EU) 2022/398 af 9. marts 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine
Skærpelserne indebærer for så vidt angår Rusland bl.a.:
- Forbud mod eksport af søfartsprodukter og -teknologi, herunder navigationsudstyr og radiokommunikationsudstyr
- En ændring af visse tekniske beskrivelser for produkter og teknologier på bilag VII, som omhandler forbud mod eksport af avanceret teknologi
Her kan du læse mere om sanktionerne mod Rusland
Skærpelserne indebærer for så vidt angår Belarus bl.a.:
- Skærpede finansielle sanktioner
- En ændring af visse tekniske beskrivelser for produkter og teknologier på bilag Va, som omhandler forbud mod eksport af avanceret teknologi
Her kan du læse mere om sanktionerne mod Belarus
Ikrafttrædelsesdato for begge forordninger: 10. marts 2022.