Webinar om sanktionerne mod Rusland og Belarus
Erhvervsstyrelsen afholder webinar om sanktionerne mod Rusland og Belarus torsdag d. 17. marts 2022 kl. 13:00 - 14:00.
Ruslands invasion af Ukraine har medført, at EU på kort tid og med øjeblikkelig virkning har skærpet sanktionerne mod Rusland og Belarus. Sanktionerne har bl.a. medført skrappe restriktioner på eksport af dual-use produkter, avanceret teknologi, produkter til olieraffinering og produkter til luft- og rumfartsindustrien samt krav om indefrysning af midler for en lang række personer og virksomheder.
På webinaret vil vi informere om og uddybe de dele af sanktionerne, som Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er den 16. marts 2022 kl. 12:00. Det er gratis at deltage.