Vejledningen har til formål at give et generel overblik over, hvad EU-virksomheder skal gøre, når de udfører due diligence i forhold til at beskytte sig mod russisk omgåelse af sanktionerne.
Vejledningen er baseret på identificeret praksis og skal hjælpe virksomhederne med at identificere, vurdere og forstå mulige risici for at blive involveret i sanktionsomgåelse. Herudover er vejledningen tænkt som en praktisk vejledning, der skitserer de trin, som EU-virksomheder skal anvende, når de udfører deres strategiske risikovurderinger. Slutteligt kan man af vejledningen læse bedste praksis med hensyn til vurdering af samarbejdspartnere, transaktioner og produkter, ligesom der findes en liste over "røde flag" i relation til omgåelse.