Nyhed

Sanktionerne mod Rusland skærpes – 15. sanktionspakke

EU har skærpet sanktionerne mod Rusland på baggrund af Ruslands fortsatte invasion af Ukraine. 15. sanktionspakke blev vedtaget d. 16. december 2024 og er trådt i kraft henholdsvis den 16. og 17. december 2024.

  • 17. december 2024
  • Rusland

Fokus i 15. sanktionspakke er på ’skyggeflåden’ og designering af yderligere fysiske og juridiske personer, som er blevet omfattet af sanktionerne, jf. forordning 833/2014 med sendere ændringer. Følgende væsentlige initiativer kan fremhæves.

  • Fristen i artikel 12b om frasalg af aktiviteter i Rusland forlænges indtil d. 31. december 2025.
  • 32 enheder tilføjes listen i bilag IV over fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er militære slutbrugere, udgør en del af Ruslands militære og industrielle kompleks, eller som har kommercielle eller andre forbindelser med eller på anden måde støtter Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor, jf. artikel 2, stk. 7, artikel 2a, stk. 7, og artikel 2b, stk. 1.
  • 52 fartøjer tilføjes listen i bilag XLII, jf. artikel 3s.

Det fremgår af:

Ikrafttrædelsesdato: 17. december 2024.

Som en del af 15. sanktionspakke opdateres også to forordninger om indefrysning på baggrund af tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

  • 54 personer og 30 enheder tilføjes listen i bilag I til forordning 269/2014 med senere ændringer
  • Særlige undtagelsesbestemmelser fra indefrysning for visse enheder tilføjes i forordning 269/2014 med senere ændringer
  • 16 personer og 3 enheder tilføjes listen i bilag I til forordning 2024/2642

Det fremgår af:

Ikrafttrædelsesdato for de tre forordninger: 16. december 2024.

Bemærk: Det er din/virksomhedens pligt at foretage indefrysning og straks at orientere Erhvervsstyrelsen om det, gerne pr. e-mail til [email protected].