På EU's verdenskort 'EU Sanctions Map' kan du se aktuelle lande og temaer omfattet af sanktioner.
Grafisk fremstilling af forbud
Ved at klikke på et land, får du et hurtigt grafisk overblik i form af ikoner over de restriktioner og forbud, som gælder for landet. Ved at klikke på 'Info' i boksen med ikonerne og derefter klikke på et ikon, får du en kort beskrivelse af forbuddet.
Direkte adgang til retsakterne
Hvis du vil læse selve retsakterne, der ligger til grund for sanktioner mod det pågældende land, kan du øverst på siden klikke på 'Legal acts'. Vær opmærksom på, at retsakterne vises i bunden af siden.
Tematiske restriktioner
Vær opmærksom på, at der udover sanktioner mod lande også er sanktioner, der omhandler bekæmpelse af terrorisme, kemiske våben, krænkelse af menneskerettigheder og alvorlige cyberangreb. Denne type af sanktioner kaldes tematiske restriktioner. Tematiske restriktioner finder du til venstre på siden i en hvid boks over selve verdenskortet.