Det internationale samfund indførte sanktioner mod terrorisme efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Siden da har FN og EU i stigende grad anvendt sanktioner mod tredjelande, dvs. lande uden for EU. I sanktioner indgår bl.a. elementer som indefrysning og investeringsforbud, såkaldt finansielle sanktioner, samt eksport- og importforbud, såkaldte sektorsanktioner.
Hvad handler sanktionerne om?
Sanktionerne omhandler typisk våbenembargoer, indrejseforbud til EU, indefrysning af pengemidler og løsøre, investeringsforbud samt forbud mod eksport og import af visse varer. Sanktioner kan også være rettet direkte mod personer, som det ses i sanktionerne mod terrorisme.
FN-resolutioner
FN’s Sikkerhedsråd kan vedtage en resolution mod et land, hvor FN fordømmer de kritisable forhold, der ligger til grund for resolutionen. Et kritisabelt forhold kan fx være overtrædelse af menneskerettigheder. Samtidig stiller resolutionen krav om, at landet skal rette op på de kritisable forhold. Sanktionerne kan variere, men består ofte i våbenembargo, rejserestriktioner, indefrysning og forbud mod eksport/import af visse varer.
En resolution vedtaget af Sikkerhedsrådet er bindende for alle medlemsstaterne. Det betyder, at de enkelte medlemsstater er forpligtet til at gennemføre de sanktioner, som FN’s resolutionen indebærer.
EU-retsakter
EU gennemfører på vegne af medlemslandene bestemmelserne i FN’s resolutioner i form af to typer retsakter. Den ene retsakt er en rådsafgørelse, der politisk binder medlemslandene til at gennemføre bestemmelserne. Rådsafgørelsen er ikke direkte gældende over for EU’s borgere. På baggrund af rådsafgørelsen vedtager EU en anden retsakt kaldet en rådsforordning. Rådsforordningen omsætter bestemmelserne i rådsafgørelsen til konkrete handlinger, som er direkte gældende over for alle EU-borgere efter offentliggørelse i EU-Tidende. Til rådsafgørelserne og rådsforordningerne er der bilag, der oplister navne på personer og virksomheder, som er omfattet af indefrysning og rejserestriktioner. Bilagene findes i EU-tidende og opdateres løbende.
Autonome sanktioner
EU kan på eget initiativ, dvs. uden om FN, vælge at indføre sanktioner mod et land, hvis der kan opnås enighed i EU. Dette kaldes for autonome sanktioner. Sanktionerne mod Syrien, Burma/Myanmar og Belarus er eksempler på autonome sanktioner.
Erhvervsstyrelsens rolle
Erhvervsstyrelsen deltager i EU-arbejdet om sanktioner og arbejder bl.a. for en ensartet gennemførelse af sanktionerne i EU. Det er Erhvervsstyrelsen, der administrerer reglerne om de dele af sanktionerne, som omhandler indefrysning og forbud mod udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, som kaldes dual-use produkter.