Grafit, metaller og software

Visse typer af grafit, metaller og software kræver eksporttilladelse til Iran. Her kan du læse om, hvilke produkter der kræver tilladelse.

  • Opdateret 11. oktober 2023
  • Sanktioner mod Iran

Grafit og metaller

Eksport af grafit, råmetal eller halvfabrikata af metal opført i bilag VIIB kræver tilladelse forud for eksporten til Iran. Der er også krav om tilladelse til teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansiel bistand, lån eller eksportkreditforsikring, hvis produkterne er på bilag VIIB til forordning nr. 267/2012.

Software

Eksport af Enterprise Resource Planning-software konstrueret specifikt til brug i den nukleare og den militære sektor og opført i bilag VIIA kræver tilladelse forud for eksport til Iran.

Der er også krav om tilladelse til teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansiel bistand, lån eller eksportkreditforsikring, hvis produkterne er på bilag VIIA til forordning nr. 267/2012.

 

Virk selvbetjening

Iran - ansøgning om tilladelse til eksport til Iran

Skal du eksportere grafit, metaller eller visse typer software opført på bilag VIIA eller VIIB til Iran, skal du søge om en eksporttilladelse. Det er det samme skema, som benyttes til ansøgning om eksport af dual-use produkter.

Lovgrundlag

Bilag VIIA og VIIB fremgår af forordning 267/2012, som du finder ved at følge linket nedenfor.