Lovgrundlag og forordningernes hovedområder

EU har vedtaget sanktioner mod Krim og Sevastopol på baggrund af Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol. Herudover har EU vedtaget sanktioner mod Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja på baggrund af Ruslands anerkendelse af områderne som selvstændige, og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder.

  • Opdateret 24. februar 2025
  • Sanktioner mod Krim, Sevastopol, Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja

Her kan du læse om indholdet og administrationen af sanktionerne mod Krim, Sevastopol, Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja. Sanktioner mod Krim og Sevastopol står i forordning nr. 692/2014, og sanktionerne mod Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja står i forordning 2022/263.

Sanktionerne mod hhv. Krim og Sevastopol og sanktionerne mod Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja indeholder mange af de samme forbud, herunder:

  1. Import af varer med oprindelse på Krim og i Sevastopol og i Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja
  2. Levering af bl.a. regnskabs-, revisions-, bogførings- og skatterådgivningstjenester, tjenesteydelser ifm. bygge- og anlægsvirksomhed, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, juridisk rådgivning og IT-rådgivning samt software. Der gælder en række undtagelser, som kan findes i forordningerne, ligesom Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne kan give tilladelse til ydelse af visse tjenester
  3. Finansiering eller finansiel bistand, forsikring og genforsikring i tilknytning til import
  4. Erhvervelse eller udvidelse af eksisterende kapitalinteresser i fast ejendom, virksomheder og kapitalandele
  5. Ydelse af lån og kreditter til virksomheder
  6. Oprettelse af joint ventures
  7. Investeringstjenester vedr. pkt. 2-5
  8. Salg og eksport af varer og teknologier opført i bilag II
  9. Teknisk bistand og mæglervirksomhed til varer og teknologier opført i bilag II
  10. Finansiering eller finansiel bistand til varer og teknologier opført i bilag II
  11. Teknisk bistand, mæglervirksomhed eller bygge- og anlægsarbejder o.l. til infrastruktur
  12. Tjenesteydelser til turismeaktiviteter
  13. Best efforts’-forpligtelse. Se Kommissionens FAQ om 'best efforts' nedenfor, som kan anvendes analogt

Ansvaret for administration af forordningen er fordelt mellem flere myndigheder i Danmark. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for administrationen af:

  • Eksport af varer og teknologier opført i bilag II
  • Teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiering i tilknytning til bilag II
  • Restriktioner vedrørende virksomhedsfinansiering, herunder forbud mod erhvervelse af fast ejendom og forbud mod oprettelse af joint ventures
  • Restriktioner vedrørende infrastrukturprojekter
  • Restriktioner vedrørende turismesektoren