Catch-all tjekliste og bestemmelser

For at overholde catch-all bestemmelserne skal du som eksportør søge tilladelse til at eksportere hvis:

• du af Erhvervsstyrelsen er blevet gjort bekendt med eller har kendskab til, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben

og/eller

• du af Erhvervsstyrelsen er blevet gjort bekendt med eller har kendskab til, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til militær anvendelse i et land, der er underlagt en international våbenembargo

Catch-all gælder også ved eksport af visse typer cyberovervågningsprodukter

Derudover er der også indført en catch-all bestemmelse der relaterer sig specifikt til cyberovervågningsprodukter, der ikke står på kontrollisten. Det betyder, at du som eksportør skal søge om tilladelse til at eksportere disse produkter hvis:

• du af Erhvervsstyrelsen er blevet gjort bekendt med eller har kendskab til, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret.

EU's retningslinjer om cyberoverningsprodukter

EU-Kommissionen har sammen med medlemsstaterne udarbejdet retningslinjer om catch-all bestemmelsen for cyberovervågningsprodukter. Retningslinjerne gennemgår og uddyber begreber om cyberovervågningsprodukter i dual-use forordningen og giver eksempler på listede og ikke-listede cyberovervågningsprodukter. 

Retningslinjerne gennemgår også de due diligence foranstaltninger, som eksportører af denne type produkter bør forholde sig til i forbindelse med salg og eksport.

• Er det en militær kunde (i et ikke-vestligt land), eller har kunden forbindelse til forsvarsindustrien?
• Er kunden forholdsvis ukendt, eller er der usikkerhed om, hvem kunden er (kreditoplysninger er ikke til rådighed fra normale forretningskilder, som heller ikke kender kunden)?
• Kan der ikke udstedes en slutbrugererklæring fra kunden, eller er kunden utilbøjelig til at give oplysninger om den endelige slutbruger eller den endelige anvendelse?
• Ønsker kunden ikke at gøre brug af den almindelige installations- og vedligeholdelsesservice, selvom dette ville være normalt, eller nægter kunden at oplyse om, hvor udstyret skal installeres, og hvad det skal bruges til?
• Ønsker kunden usædvanlige betalingsvilkår, fx at betale med fremmed valuta, eller tilbyder kunden en særligt fordelagtig kontrakt?
• Er ordrestørrelse, krav til emballering eller leveringsrute/leveringssted usædvanlig?
• Er der uoverensstemmelse mellem den bestilte vares ydelse eller design og kundens branche eller den anførte endelige anvendelse?
• Har kunden alene en postboks- eller e-mail adresse?
• Bestiller kunden reservedele, som han tilsyneladende ikke har legitim anvendelse for (fx hvis der ikke ser ud til at være en tidligere godkendt levering af det system, der ønskes reservedele til)?

Eksportører bør især være forsigtige ved eksport af produkter, hvis tekniske specifikationer ligger tæt på produkter på kontrollisten, fx inden for følgende områder:

• Elektronisk udstyr
• Ny avanceret teknologi
• Kemikalier
• Kemiske anlæg, herunder proces- og produktionsudstyr
• Laboratorieudstyr og analyseudstyr
• Fryse- og spraytørringsanlæg
• Vacciner, toksiner, mikroorganismer og biologiske agenser, herunder vækstmedier, fx peptone
• Udstyr til spredning af eller beskyttelse mod disse stoffer
• Værktøjsmaskiner
• Software og teknologi til fremstilling, udvikling eller anvendelse af nævnte produkter.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste, men blot eksempler på, hvad der kan være kritiske leverancer.

EU har udarbejdet en vejledning om interne compliance programmer (ICP), der skal hjælpe virksomhederne med at overholde EU’s eksportkontrolregler. Bilag 2 til vejledningen indeholder en liste med yderligere faresignaler ved mistænkelige forespørgsler.

Vejledningen tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang til eksportkontrol, hvor indholdet i den enkelte virksomheds ICP bl.a. afhænger af virksomhedens størrelse, struktur og omfanget af virksomhedens specifikke erhvervsaktiviteter og de forbundne risici. I risikovurderingen bør der indgå en omhyggelig vurdering af virksomhedens produktsortiment, produkternes strategiske anvendelse, af kunder og slutbrugere.

Vejledningen fastsætter 7 centrale elementer, som er afgørende for et effektiv ICP:

• Den øverste ledelses forpligtelser til overholdelse
• Organisationsstruktur, ansvar og ressourcer
• Uddannelse og oplysning
• Screeningproces og procedurer for transaktioner
• Performancegennemgang, revision, rapportering og korrigerende tiltag
• Registrering og dokumentation
• Fysisk sikkerhed og informationssikkerhed

For hvert enkelt punkt uddyber vejledningen, hvad der forventes for at opfylde målet, og hvilke konkrete aktiviteter der kan iværksættes.

Vejledningen er ikke juridisk bindende og bør ikke betragtes som juridisk rådgivning.

Der bør udvises særlig opmærksomhed på markeder, hvor faren for udvikling og opbygning af masseødelæggelsesvåben er almindelig kendt, for eksempel i visse lande i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Eksportører bør også være opmærksomme på, at der er handelsrestriktioner, såsom sanktioner eller embargoer, over for en række lande. Disse restriktioner kan for eksempel have til formål at forhindre, at disse lande kan opbygge en våbenindustri.