De nationale generelle eksporttilladelser (DK-GNT) giver i et vist omfang tilladelse til eksport af dual-use produkter opført i kontrollisten (bilag I til dual-use forordningen) og i den nationale kontrolliste (bilag 1 til BEK nr. 800 af 16/06/2025).
Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkårene for anvendelsen af tilladelserne.
Fire slags generelle nationale eksporttilladelser
Erhvervsstyrelsen tilbyder følgende typer af generelle nationale eksporttilladelser (DK-NGT1-4):
- DK-GNT1: Er udgået og erstattet af EU001-tilladelsen.
- DK-GNT2: Eksport til Ukraines militær.
- Omfatter eksport til det Ukrainske forsvar, dets underafdelinger og øvrige Ukrainske myndigheder, som understøtter og indgår i samarbejde med det Ukrainske forsvar. Tilladelsen omfatter eksport af visse produkter specificeret i bilag 2 til eksportkontrolbekendtgørelsen (BEK nr. 800 af 16. juni 2025). - DK-GNT3: Eksport til Grønland .
- Omfatter eksport til Grønland. Tilladelsen omfatter eksport af produkter der fremgår af bilag I og bilag IV til dual-use forordningen 2021/821. - DK-GNT4: Eksport af visse produkter og teknologier på bilag IV indenfor EU's toldområde.
- Omfatter eksport til entiteter inden for EU’s toldområde. Tilladelsen omfatter eksport af produkter og teknologier, der fremgår af bilag IV til dual-use forordning 2021/821 med visse undtagelser, som er specificeret i bilag 2 til eksportkontrolbekendtgørelsen (BEK nr. 800 af 16. juni 2025). - DK-GNT5: Eksport til EU-landenes eksklusive økonomiske zoner uden for 12-sømile grænsen (EU’s toldgrænse).
- Omfatter eksport af bilag I og bilag IV til dual-use forordningen 2021/821 med visse undtagelser, angivet i bilag IV, del I, og produkter og teknologier angivet under del II til bilag IV.
Sådan ansøger du om en general national eksporttilladelse
Du ansøger om en generel national tilladelse ved at indsende en ansøgning om en EU001-tilladelse. Når du i blanketten kan give supplerende oplysninger, skal du her specificeres, at du ønsker om generel national eksporttilladelse, samt hvilke(n) af de fire generelle nationale eksporttilladelser du ønsker.
Gyldighed for generelle nationale eksporttilladelser
De fleste af eksporttilladelserne er har ingen udløbsdato. Dog gælder DK-GNT2 til Ukraines militær kun i 1 år - herefter skal den fornyes.
Virk selvbetjening
Eksportkontrol - ansøgning om tilladelse til eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse
Ansøg, når din virksomhed skal eksportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual-use).