Hvad er forbudt at eksportere til Syrien?
Det forbudt at eksportere nøgleudstyr og nøgleteknologi til syriske personer, enheder, organer eller til brug i Syrien til brug for:
- Efterforskning efter råolie og naturgas
- Produktion af råolie og naturgas
- Raffinering
- Likvefaktion af naturgas
Det forbudte udstyr er opført i bilag VI til forordningen. Det er desuden forbudt at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiering i tilknytning til disse produkter. Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at der ikke eksporteres produkter, der er opført på i bilag VI.
Teknisk vurdering af olie-/gasprodukter
I lighed med praksis på dual-use området er det som udgangspunkt virksomhedernes ansvar at undersøge, om produkterne er opført i bilag VI til forordningen og dermed er forbudte at eksportere til Syrien.