EU-Kommissionens 'List of Common High Priority Items'

Krav til eksportører om at foretage risikovurderinger og oprette politikker, kontroller og procedurer ved eksport af produkter, som er opført på bilag XL ('Common High Priority Items') til forordning 833/2014 om sanktioner mod Rusland, jf. artikel 12gb.

  • Opdateret 11. december 2024
  • Sanktioner mod Rusland

Virksomheder, der sælger, leverer, overfører eller eksporterer produkter, som er opført på EU-Kommissionens ’List of Common High Priority Items’, jf. bilag XL til forordning 833/2014, til tredjelande, skal: 

  • Udarbejde en risikovurdering om eksport til Rusland og eksport til brug i Rusland for sådanne varer eller teknologier og sikre, at disse risikovurderinger dokumenteres og ajourføres,
  • Indføre passende politikker, kontroller og procedurer til effektivt at afbøde og styre risiciene for reeksport til Rusland og reeksport til brug i Rusland for sådanne varer eller sådan teknologi.

Kravene finder ikke anvendelse for virksomheder, der kun sælger, leverer eller overfører produkterne på bilag XL inden for EU eller til partnerlande opført i bilag VIII til forordningen. Partnerlandene er: USA, Japan, Storbritannien, Sydkorea, Australien, Canada, New Zealand og Norge.

Moderselskaber skal sikre, at datterselskaber i tredjelande gennemfører bestemmelsen.

Kravet træder i kraft den 26. december 2024.

Listen indeholder kritiske produkter fundet på slagmarken i Ukraine, og som derfor har høj prioritet for Rusland.

Kommissionen har udarbejdet en FAQ til artikel 12gb i forordningen om krav til vurdering af risici og udarbejdelse af passende politikker, kontroller og procedurer til at imødegå reeksport til Rusland og reeksport til brug i Rusland af de særlige kritiske produkter ('List of Common High Priority Items').

Ansvarlige myndigheder

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en samlet oversigt over de myndigheder, som administrerer og vejleder om de forskellige bestemmelser i EU’s sanktioner.

Gå til Udenrigsministeriets hjemmeside