Lovgrundlag og forordningens hovedområder

Grundet den kritiske situation i Syrien har EU løbende skærpet sanktionerne mod Syrien, men med Al-Assads regimets fald i slutningen af 2024 har EU imidlertid indtil videre suspenderet visse forbud i sanktionerne mod Syrien.

  • Opdateret 25. februar 2025
  • Sanktioner mod Syrien

Her kan du læse om indholdet og administrationen af sanktionerne mod Syrien på baggrund af forordning 36/2012 med senere ændringer.

Sanktionerne mod Syrien vedrører følgende hovedområder. Bemærk, at nogle af forbuddene er suspenderet:

  • a. Forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr til intern undertrykkelse.
  • b. En række dual-use-produkter og kemikalier, der kræver eksporttilladelse ved eksport fra EU, er omfattet af eksportforbud. Produkterne er identificeret som produkter, der kan anvendes til intern undertrykkelse eller i forbindelse med produktion eller vedligeholdelse af udstyr til intern undertrykkelse.
  • c. Desuden er en række yderligere dual-use-produkter og kemikalier omfattet af krav om eksporttilladelse, idet de også er relevante for intern undertrykkelse eller i forbindelse med produktion eller vedligeholdelse af udstyr til intern undertrykkelse.
  • d. SUSPENDERET: Forbud mod salg, levering, overførsel, eksport eller finansiering af nøgleudstyr og -teknologi til centrale sektorer i olie-/gasindustrien.
  • e. Forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, som kan anvendes til overvågning eller aflytning af internet- eller telekommunikation.
  • f. Forbud mod teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiering i relation til varer og teknologi omfattet af punkt a, b, c, d og e. 
  • g. SUSPENDERET: Forbud mod deltagelse i visse infrastrukturprojekter (kraftværker).
  • h. SUSPENDERET: Forbud mod import, køb og transport af råolie og olieprodukter fra Syrien eller med oprindelse i Syrien.
  • i. Forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af guld, ædle metaller og diamanter.
  • j. Forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af visse luksusvarer.
  • k. Indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer til personer/enheder/organer, der er involveret i undertrykkelse af den syriske befolkning.
  • l. SUSPENDERET: Restriktioner på finansielle tjenesteydelser.
  • m. SUSPENDERET: Forbud mod salg, levering overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien
  • n. SUSPENDERET: Forbud mod mæglervirksomhed, finansiering og forsikring i relation til varer omfattet af punkt m.

EU-Kommissionen har udarbejdet en liste over hyppigt stille spørgsmål (FAQ) om sanktionerne mod Syrien.

Læs Kommissionens FAQ

Ansvarlige myndigheder

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en samlet oversigt over de myndigheder, som administrerer og vejleder om de forskellige bestemmelser i EU’s sanktioner.